Om at nyde..

Der er mange spørger mig om jeg nyder min læseferie, mest på den retoriske måde. Men skal jeg være helt ærlig, så nyder jeg fandme ikke at have 146 siders pensum og en eksamen om halvanden uge! Jeg er nemlig ikke typen der kan slappe af hvis jeg ikke læser op, så derfor prøver jeg at få læst så meget som muligt de her dage, og prøver at skubbe den meget altovertagende tanke om sommerferie væk. Jeg glææææder mig til Roskilde Festivalen og 14 dage i Skagen, og ja ikke mindst bare til 9 uger uden de store forpligtelser!

Hvad jeg derimod nyder er at hente mine kusiner og min fætter fra vuggestue, børnehave og SFO. Jeg nød deres bare børne/baby numser der løb rundt i den varme sol i haven. Jeg nød min fætter og hans vens mandesnak om tissemænd og tissekoner, og kvindeballer og kvindebabser. Jeg nød deres søde drengede fnis hver gang et af ordene blev sagt. Jeg nød at jeg bare kunne lade dem lege med vand i bar røv og ingenting.
Jeg nyder det uventede, men meget tiltrængte, jobtilbud jeg fik i eftermiddags. Jeg nyder den gode samvittighed efter premiere/(næsten)jomfru-løbeturen i skoven i aften. Jeg nyder ikke mindst tordenvejret der buldrer udenfor, og gør hele landskabet så pludseligt mørkt efter en dejlig varm dag, med sol der har kickstartet min kulør, så meget som den nu kan kickstartes (og det er ikke særlig meget..).
Nu vil jeg nyde at gå i seng, nyvasket og med vinduerne åbne til den helt fantastiske tordenduft.
Godnat - nyd de lyse sommerdag!

0 kommentarer:

Send en kommentar