Yndige dansere, en smuk bygning og blå blod i årene.

Fredag aften var en af de fantastiske aftener i mit liv!
Vi var en tur på Riz Raz først, lærer, danske elever og amerikanerel. Lækker mad og godt selskab bliver man aldrig træt af.
Så tog vi med busbåden (Som jeg aldrig havde hørt om før *host*) ud til operaen. Hold nu kæft en flot bygning!! Jamen det er bare et fantastik sted at stå, både i solskin og om aftenen. Selve salen er fantastisk i de lækre runde former, og fornemmelsen på de "flydende" hvide trapper står i skarp kontrast til rummet man er på vej ind i. Det at der ikke er nogle egentlige etager, forstået på den måde, at det kun er broer og platforme, giver et meget let, spinkelt og smukt indtryk. Jeg er forelsket.
Nå men, lur mig om ikke hendes majestæt dronnigen Magrethe II slog et smut forbi. Det var altså meget sjovt, og jeg gik kun lidt amok *host*.
Balletten var meget meget smuk, jeg sucker en for det shit.

Nu har vi sagt farvel til Amerikanerne, og det var overraskende svært at sige farvel. Godt vi ser hinanden om 5 måneder.
Sikke en uge.